Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Cool Kids

Cool Kids

Når angst og bekymringer fylder for meget.

På Klokkerholm Skole har vi mulighed for at tilbyde vejledning og samtaler om det med barnet, forældre og personale. 

Samtalerne tager bl.a. udgangspunkt i et anerkendt angstbehandlingsforløb - Coll Kids. Vi bruger uddrag fra programmet i det omfang, vi finder det relevant for det pågældende barn.

 

Angst og bekymring

At have et barn med angst er svært. Barnets problem kræver meget tid og omsorg, og ofte er omgivelserne ikke klar over, hvor stor indvirkning problemerne har på barnet og de nærmeste.

Angst er naturligt, men det må ikke forringe barnets eller de nærmestes livskvalitet.

Gennem samtaler og forløb kan barnet få redskaber til at kontrollere sin angst, så angsten ikke forstyrrer og afholder barnet fra visse aktiviteter.

I, som forældre, kan også gennem samtaler og forløb få redskaber til at hjælpe barnet hjemme.

 

Hvordan fungerer det så?

Hvert enkelt forløb planlægges i samarbejde med jer. Det kan være forskelligt fra barn til barn, alt efter alder og problematikker. Det kan være, at barnet har ugentlige samtaler med os, men også at I som forældre har samtaler med os uden barnet.

Første trin er altid en samtale mellem jer og os, uden barnet. Her aftaler vi det videre forløb.

 

Kontakt os

Vi taler med alle aldersgrupper af de brøn, som går på skolen, fra 0.-11. klassetrin.

Har I spørgsmål eller brug for en samtale, kan vi kontaktes på følgende måder:

Kontakt skoleleder Casper Bue Jensen

Kontakt dit barns primære voksne

Kontakt os direkte over aula

-Anni Bøgebjerre (pædagog)

-Anette Rusholt (lærer)