MENU
Aula_close Layer 1

SFO


 
Klokkerholm SFO er for alle børn fra 0. til 6. årgang 
I Klokkerholm SFO arbejder vi målrettet med at skabe en indholdsrig, afvekslende og udviklende dag, hvor vi har et særligt fokus på kreativitet, bevægelsesglæde, respektfulde fællesskaber og på at hvert enkelt barn udvikler sig bedst muligt, både kognitivt, socialt og motorisk. 
Vores fantastiske omgivelser med bålhytte, svævebane, multibane og multihal understøtter vores pædagogiske visioner og værdier. 
På Klokkerholm skole er det SFO'ens pædagoger som er med i UUV timerne, her arbejder de sammen med lærerne og understøtter børnene, så de trives og udvikler sig og bliver så dygtige som muligt. 
 
Vi arbejder med en anerkendende tilgang til vores børn og familier. I dagligdagen lægger vi meget vægt på: 
•At skabe et trygt miljø, hvor nærvær og livsglæde er i højsæde. •At der er højt til loftet og plads til forskelligheder. •Børns leg, venskaber og anerkendende relationer. •At støtte børns initiativer, fantasi og kreative udfoldelser. 
 
Kort fortalt tager vi udgangspunkt i ICDP-pædagogik, også kaldet relations og ressourceorienteret pædagogik. Det betyder bl.a. at vi er meget bevidste om, at det altid er den voksne, der har ansvaret for kvaliteten af relationen mellem barnet og den voksne.