Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Skolevægring

Elever med skolevægring

Vi har i K-Klasserne på Klokkerholm Skole en særlig opmærksomhed på elever, som af den ene eller anden årsag ikke kan komme i skole og som måske har været væk fra makkerater og andre vigtige relationer gennem en længere periode.

Vi arbejder på skolen ud fra det perspektiv, som bygger på ligeværd og inddragelse, så vi sammen kan løfte den fælles opgave vi står i, med elever med skolevægring.

Vi oplever, at det altid er jer som forældre, der har den største viden i forhold til jeres barn. Vi har derimod erfaringen, rammerne og den faglige ekspertise til at understøtte denne vigtige viden, som tilsammen skal danne grundlaget for en handleplan for eleven. Samt sikre, at fokus er rettet på elevens interesser, ressourcer og motivation.

Vi knytter derfor en tovholder på disse elever og forældresamarbejdet, for at sikre en sammenhængende indsats og en systematisk opfølgning heraf, samt løbende sikre og tilpasser den aftalte handleplan efter elevens udvikling og trivsel. Dette gør vi bl.a. ved at have et koordineret tværfagligt samarbejde med relevante faglige samarbejdspartnere.

Tovholderen vil samtidig være i tæt kontakt med eleven, informere og støtte op omkring det personale, som fremadrettet skal samarbejde med eleven og dennes forældre.

Vi møder eleven og jer forældre med forståelse og en nysgerrighed, som bygger på empati for elevens oplevelsesverden og mestringsstrategier. Amt bruger den nødvendige tid til at lære, at forstå eleven og årsagerne til, at eleven netop har udviklet denne forsvarsmekanisme.

Tovholderens fokus vil være på at tilrettelægge de bedste rammer og muligheder for, at eleven kan skabe et nyt meningsskabende skolelig og sikre eleven deltagelsesmuligheder. Dette skoleliv bygger vi sammen op, ud fra den viden vi har tilegnet os omkring den enkelte elevs behov, ressourcer og interesser.

Tovholderens opgave er at sikre et tæt og løbende samarbejde med forældrene og det øvrige professionelle netværk omkring eleven. Helt konkret vil et udvidet forældresamarbejde med tovholderen være i højsædet, så vi kontinuerligt sikrer at elevens trivsel og udvikling er i fokus.